Tilbage med de seneste nyheder fra musikverdenen!
- Northside offentliggør de første navne i dag kl. 13:03. Smag på P3 har fået æren af, at offentliggøre de første navne til den aarhusianske festival. Northside har i løbet af den sidste uge, givet små hints til de første navnene, og der er mange bud. Af de mere realistiske er bands som Nephew, Band of Horses, Keane og Arctic Monkeys blevet nævnt.
- Slash til Danmark. Den tidligere Guns N' Roses guitarist giver koncert d. 24 februar 2013 i Falconer Salen. Slash har det sidste år turneret verden rundt med sit nyeste album "Apocalyptic Love". Touren bringer ham forbi (heldigvis) forbi Danmark til et vaskeægte rockbrag af en koncert. Sidst han spillede i Danmark, var på den festivalen Copenhagen Live i 2010.
- Robbie Williams til Parken. Popidolet Robbie Williams gæster Danmark d. 22 juli, hvor han kommer forbi Parken. Med sig på denne tour, har han sit nye album "Take the Crown". Udover det, har han allieret sig med den engelske sanger Olly Murs, som fungerer som support på hele turnéen.
- The Rolling Stones får bøde på 200.000 pund. Det sker efter, at rockbandets første koncert på deres halvtredsårs jubilæumstour gik 35 minutter over tid. Udover bøden skulle koncerten have været fuldstændig fantastisk. Et spørgsmål kunne være, om koncerten var alle pengene værd, da koncerten jo havde skyhøje billetpriser.
Og det var det for i dag. Jeg er tilbage snarest muligt.
UPDATE: Trentemøller, Nephew, The Flaming Lips, Band of Horses og Arctic Monkeys er første navne på den aarhusianske festival, Northside. Festivalen lægger ud med en håndfuld stærke navne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar