torsdag den 29. november 2012

Genforening i Queens of the Stone Age!

Det er ikke mange uger siden, at nyheden om Dave Grohls medvirken på det nye Queens of the Stone Age album kom ud. Dave Grohl overtager jobbet som trommeslager Senere har Nine Inch Nails-frontmanden Trent Reznor bekræftet, at han gæster en sang på albummet. Men for at det ikke skal slutte der, har forhenværende bassist Nick Oliveri skrevet følgende på sit seneste bands Facebook-profil.

"NEWS: Nick has re-joined Kyuss, and has recently recorded his vocals on a new Queens of the Stone Age song. Stay tuned."

Om dette betyder, at han er tilbage i bandet på fuldtid, er stadig for tidligt at svare på. Hvis dette dog skulle være tilfældet, er Queens of the Stone Age snart tilbage imod det klassiske line-up, som indspillede hit albummet "Songs for the Deaf".

Der er stadig ingen dansk koncertdato i hus endnu, men rygterne siger, at Queens of the Stone Age skulle være på plakaten til enten Northside eller Roskilde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar